10 fordele ved at læse: Derfor skal du læse hver dag!

Hvornår har du sidst læst en bog eller en ordentlig udarbejdet artikel? Er dine daglige læsevaner primært på sociale medier i form af opdateringer eller bagsiden af morgenmadspakken?

Hvis du er en af de utallige mennesker, som ikke har en vane med at læse dagligt, går du muligvis glip af noget.

Læsning har en betydelig række fordele og her har jeg samlet 10 fordele, som måske kan få dig igang med at læse.

1. Mental stimulering

Studier har vist, at det at blive stimuleret mentalt kan bremse udviklingen (eller muligvis endda forhinde) Alzheimers og demens. Da det, at holde din hjerne aktiv og engageret bidrager til at holde din hjerne sund og stærk.

Præcis som en hver anden muskel i kroppen, så kræver hjernen træning for at holde sig stærk. Så især med hjernen gælder det om at udfordre den. Det kan være ved at spille spil eller løse gåder som f.eks. Sudoku…eller læse en bog.

2. Reducering af stress

Uanset hvor stresset du er på arbejdet, i dit personlige forhold eller med utallige andre problemer der er i hverdagen, så ‘forsvinder’ de når du bliver fordybet i en fantastisk historie. En velskrevet roman kan transportere dig til andre verdener, mens en spændende artikel distraherer dig og holder dig i nuet. Det er med til at spændinger forsvinder og giver dig mulighed for at slappe af.

3. Viden

Alt hvad du fylder i dit hoved er ny information og du ved aldrig hvornår du kan få brug for det. Jo mere viden du har, jo bedre er du udstyret til at tackle enhver udfordring. Derudover, hvis du nogensinde skulle befinde dig i en situation, hvor du mister dit job, ejendele, penge – så kan ingen nogensinde tage din viden fra dig.

4. Udvidelse af ordforråd

Jo mere du læser, desto flere ord bliver du eksponeret til og de vil uundgåeligt komme ind i dit daglige ordforråd.

At kunne artikulere sig og tale godt er en fordel i stort set alle erhverv. Og at vide du kan tale ‘op-ad’ kan løfte din selvtillid. Det kan endda være med til at hjælpe din karriere, da det oftest er veluddannede der har tendens til forfremmelser. Selvom du ikke er veluddannet, så giver et stort ordforråd den forståelse.

5. Forbedret hukommelse

Når du læser en bog, så skal du huske alle de forskellige karakter i bogen, deres baggrunde, ambitioner og hvad der ellers er i historien. Det kan være en del at skulle huske, men hjernen er en vidunderlig ting og kan huske alt dette med lethed.

For hver ny ting du skal huske på, så opretter hjernen nye synapser (hjernespor) og styrker eksisterende. Alt dette er med til at hjælpe at du kan genkalde ting fra din korttids hukommelse.

6. Bedre analytisk tænkning

Har du nogensinde læst en mysterie roman og løst mysteriet selv, før du afsluttet bogen? I så fald, så var du i stand til at kombinere kritisk og analytisk tænkning. Det har du gjort ved at du har noteret dig alle detaljerne der er blevet givet og bagefter sorteret dem for at vurdere ‘hvem morderen er’.

Du bruger samme evne er også brugbar, når du skal vurdere og analysere bogen – altså om det var en velskrevet bog, om personerne var ordentlig udviklet og om historien gav mening.

Med andre ord, det hjælper dig til at kunne give din mening til kende på en klar og tydelig måde, som også vil gavne dig i andre henseener.

7. Forbedret fokus og koncentration

I disse smartphone dage, hvor vi konstant er online og hele tiden skal tjekke sociale medier, skifter vi fokus flere gange uden at nå at forddybe os. På blot 5 min har den gennemsnitlige person skiftet fokus mere end 7-10 gange.

Når du læser en bog, så har du alt dit fokus samlet omkring historien. Og resten af verden forsvinder lidt i baggrunden.

Prøv at læse i 15-20 min. inden arbejde (f.eks. på toget eller i bussen). Du vil opdage at du er meget mere fokuseret når du kommer ind på kontoret.

8. Bedre skrive egenskaber

Når du udvider dit ordforråd vil du automatisk også begynde at benytte andre ord når du skriver. Samtidig, efter at have læst flere bøger vil du kunne vurdere hvilke der var letlæselige og hvilke der ikke var. Det vil per automatik gøre dine egne skrive egenskaber bedre.

9. Ro og stilhed

Udover den afslapning, der følger med når du læser en god bog. Så er det også muligt, at det emne du læser om kan skabe en enorm indre ro.

At læse spirituelle tekster kan sænke blodtrykket og skabe en følelse af ro. Mens det har vist sig at selvhjælpsbøger kan hjælpe mennesker der lider visse humørforstyrrelser og milde psykiske sygdomme.

10. Gratis underholdning

Selvom det kan være rart at købe en ny bog, så kan de også være ret dyre. For at holde budgettet nede så kan du besøge dit lokale bibliotek og benytte dig af muligheden for at låne bøgerne gratis.
Der vil være bøger om ethvert tænkeligt emne og da de konstant får nye bøger, løber du aldrig tør for læsemateriale.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *